Holbæk er en populær by, der smelter byliv og fantastisk natur sammen på en måde, det er svært at finde andre steder. Kulturlivet er farverigt, bylivet giver dig alt, hvad du har brug for, og samtidig har du Isefjorden, Tuse Næs og Orø lige omkring dig. Der er masser af steder at gå på opdagelse for store og små.
Holbæk er Nordvestsjællands største by, og det skaber liv, aktivitet og dynamik, hvor der altid er gang i nye projekter både inden for sport, kultur og udeliv. Der er gode uddannelses- og jobmuligheder, og samtidig er det nemt at pendle til København, der ligger under en time væk.
Byen har sin helt egne unikke karakteristika og kan byde på alt det en moderne familie, par eller single har brug for i hverdagen. Det er ikke underligt, at Holbæk er blevet et meget populært sted at bosætte sig på Sjælland.
Bølgende istidslandskaber, Brorfelde bakker syd for Holbæk, der bliver også kaldt for de sjællandske alper, Isefjorden og Ture Næs er blot nogle af de fantastiske og storslåede naturoplevelser, der venter lige rundt om Holbæk.
Det er derfor nemt at komme ud og opleve den vilde natur som et afbræk i hverdagen, eller tage ud på længere eventyr i weekenderne, f.eks. til dejlige Orø eller Åmosen, hvor der kan vandres på spændende stier.
Omkring Holbæk finder du lækre bakkede områder, og med den dejlige placering ved fjorden, er der alting en god udsigt. Du kan også få luftet dit golfsæt på golfbanen, eller købe friske jordbær om sommeren fra nogle af de mange gårdbutikker.
At bo i Holbæk kan føles lidt som at være på ferie hele året, men samtidig har du alt, hvad du skal bruge til at få hverdagen til at fungere optimalt.
Udover den enestående natur, der omgiver Holbæk, så byder byen i sig selv også på fantastiske shoppingmuligheder, kulturtilbud og sportsaktiviteter.
Du finder både kunstgallerier, museer og biografer i byen, så der altid er ny inspiration og underholdning. Hovedgaden, Ahlgade, byder på masser af butikker og alle de store kæder samt et spændende udvalg af restauranter og cafeer. Det er en hyggelig by at gå rundt i og foretage dine ærinder, og du finder ofte spændende begivenheder og loppemarkeder, så der er rigeligt at udforske.
Lidt uden for centrum ligger Holbæk Sportsby, hvor du finder et overflødighedshorn af sportsaktiviteter. Her er både svømmehal med boblebad og sauna, squashbaner, tennisbaner, fitness-center, fodboldstadion og atletikstadion. Foreningslivet er rigt, og der er rigeligt med muligheder for et aktivt liv for hele familien.