1-rums bolig
2-rums bolig
3-rums bolig
4-rums bolig
1-rums ungdomsbolig

Hyggelige familieboliger

Velkommen til den hyggelige klynge af familie- og ungdomsboliger i Knudskov-, Allé- & Kikhøjparken. Den lave bebyggelse er omgivet af dejlige, grønne områder, legepladser og stisystemer, der gør det til et virkelig attraktivt område for børnefamilier. Udover 793 familieboliger, findes der også 14 eftertragtede ungdomsboliger, så der er plads til alle her.


Som nabo til Knudskov og med hurtig adgang til Holbæk Sportsby, er der masser af muligheder for aktiviteter for hele familien. Et godt stisystem forbinder det hele, så det er trygt og roligt for børnene kan komme rundt. Der er også gode muligheder for at deltage i aktiviteter i boligforeningen, og har du en god idé til en aktivitet, så er det bare at komme i gang med at arrangere den.


Velkommen til et af de hyggeligste steder at bo i Holbæk. En perfekt oase for hele familien.


Hyggelig bebyggelse i børnehøjde

Knudskov-, Allé & Kikhøjparken består af 807 boliger, der er bygget fra 1982-1987, og er løbende vedligeholdt, så de fremstår moderne og indbydende. Der er enten have eller altan til alle boligerne, hvilket gør det nemt at nyde den friske luft og de grønne områder, der ligger lige uden for døren.


Boligerne består af et-, to-, tre- og fire-værelses boliger samt et-værelses ungdomsboliger. Der er derfor boliger, der passer til enhver familiestørrelse eller til dig, der bor alene. Alle boligerne er rummelig og godt indrettede.


Ejendomskontoret ligger i området, så det er nemt at komme i kontakt, og der er selskabslokaler og gæsteværelser til rådighed, så du kan fejre livets fester og have venner og familie på besøg.

Som næsten-nabo til Holbæk Sportsby, der indbyder til et hav af fritidsaktiviteter for hele familien, har du altid noget at give dig til. Du behøver dog ikke at gå længere væk end uden for døren for at få frisk luft. Området rundt om boligerne er opbygget, så der er masser af grønne områder, legepladser og sågar en lille sø. Der er rig mulighed for at gå på opdagelse for store og små i hverdagen


Alle de ting, der er brug for i hverdagen, såsom skoler, daginstitutioner og indkøbsmuligheder, ligger lige om hjørnet, så det er overskueligt og enkelt at få en ubesværet hverdag.


Hvem ville elske at bo her?

Alle, der har lyst til at forene byliv med dejlig natur, vil elske at bo i Knudskov-, Allé & Kikhøjparken. De hyggelige gårdmiljøer, legepladserne og området er særligt indbydende for børnefamilier, der gerne vil have en tryg hverdag, hvor tingene går nemt, og hvor der er plads til at nyde familielivet.


Med de 14 ungdomsboliger er der også plads til dig, der bor alene, og måske bor alene for første gang. Et stille og roligt område, by, skov og grønne områder er de mest fremtrædende funktioner i denne dejlige boligbebyggelse.

De praktiske detaljer

Udlejning
Ledige boliger i Knudskov-, Allé & Kikhøjparken bliver udlejet efter reglerne om fleksibel udlejning. De anviste ventetider kan variere, særligt hvis der er specifikke behov for boligstørrelse eller placering.


El, vand og varme
El afregnes direkte med forsyningsselskabet. Boligerne opvarmes med eget gasfyr, og der afregnes direkte med forsyningsselskabet. Vand er en del af huslejen.


Antenne
Antenneudbyderen er YouSee. Det fælles antenneanlæg samt antennebidraget og copydan bliver opkrævet med huslejen og dækker for en grundpakke. Ønsker du yderligere pakker, kan du betale direkte til YouSee.

Udstyr i boligerne
Bad, toilet, elkomfur, antennestik, telefonstik og udhuse hører alle til boligerne. Køleskab findes som udgangspunkt ikke i boligerne, men det kan forekomme. I de et-værelses lejligheder er der kun trinettekøkken, dvs. kogeplader


Vask
Der findes fællesvaskeri, hvor der kan betales med magnetkort/chipkort, der betales over huslejen.